..

Du kommer når jeg mindst venter dig. Sniger dig bagfra, giver mig det velkendte, ubehagelige sug i maven, kramper min hjerne, blokerer min vejrtrækning, trækker alt farve ud af mit skind. Jeg lever med dig selvom det føles som om du tager livet fra mig. Hvergang tager du noget, min evne til at føle mig fri, føle mig ung og føle mig glad, tryg.. Mig!
Hvor jeg mødte dig, husker jeg kun meget svagt. Hvad var det du gjorde, da jeg valgte helt uprovokeret at tage ja-hatten på og vel mødte med banner og flag. Jeg vil af med dig igen, du får mig til at rådne, du ved det jo.
Jeg har prøvet at tegne dig, analysere dig, prøver du at hjælpe mig et sted hen? I så fald er det den forkerte vej, den vej skal jeg ikke.
Forsvind!
Når jeg lader blikket glide på dig, ser jeg døden. Du skal gå nu, vi er færdige sammen fru angst.