hesten og æslet

Når du fortæller mig, at du er bange. Din tillid er væk. Du stoler ikke på andre mere. Stoler du på dig selv? Når du siger, at folk har misbrugt dine følelser og dine sår er blevet revet op. Så snakker du til dit spejlbillede. Vi er ens. Forskellige er vores historier, muligvis. Men vi er ens. Indeni er vi ens. Vores lever, nyre, lunger og hjerte. De er ens. Lettere alkoholiseret lever, en nye, der arbejder på højtryk for at rense vores blod, inden det når til vores tilplastrede hjerte. Vi gør det, mens vores grå lunger, de ånder. Ånder for mig. Ånder for dig. Ånder for hinanden. I hinanden. På hinanden.
 Men når du kigger på mig og jeg ser dit smil brede sig fra øre til øre. Ser jeg mit eget spejlbillede. Ser hvordan mit smil, breder sig fra øre til øre. Ser mine øjne stråler. Mine kinder rødmer og mit ansigt lever. Jeg får farve i kinderne. Min nyre sender blod. Ikke kun til mit forsømte hjerte. Mine hemmeligheder vokser - og jeg kan se dine hemmeligheder vokser. Det er sådan vi gør ved hinanden. Det er vores forbandelse. Jeg puster min på dig, og du, din på mig.  Duften af sommer, blomster og biers summen. Varmen der fylder mig. Toner flyder ud over mine læber, i mens jeg nynner den melodi, der minder mig aller mest om dig. Hører dig nynne en sang om mig. Fletter mig ind i dig. Hvis jeg kunne ville jeg købe et hus på din skulder og aldrig forlade mit hjem. Men jeg lover dig, at jeg ville passe og pleje det, som aldrig før. Mit mest kostbare område. Det skulle være lige her. På din smukke skulder. Hvorfor regner det? Hvorfor blev der storm, i det øjeblik jeg flyttede ind og alt føltes så rigtigt? Er dit smil forsvundet og dine øjne løbet i vand? Gjorde det ondt, da jeg flyttede ind?
Din tvivl blev for stor. Din tillid braste. Jeg fandt en hest. Jeg sadlede den op for dig. Foran dig, i mens du så på. Så at jeg ikke satte fælder op. Jeg brugte et år på at sy et sikkerhedsnet til dig. Nat og dag arbejdede jeg med nål og tråd. Ståltråd. Du må ikke slå dig mere. Ikke i min varetægt. Jeg vil dig intet ondt. Nålen stak mine fingre til blods og tråden sled på mine åbne sår. Det gjorde ondt og jeg rensede sårene med mine salte tåre. Glemte at spise. Glemte at sove. Men den dag nettet var færdigt, satte jeg det op - forsikrede dig, at du ikke ville slå dig, hvis du skulle glide af.
 Du gik hen til hesten. I snusede til hinanden. Du satte foden i stigbøjlen, let og elegant fik du slynget dig op. Den gjorde præcis hvad du ville. Som lovet. Alt sammen som lovet. Du bad mig vende mig om. Til synet af et utilredet æsel.