Når du fortæller mig, at du er bange. Din tillid er væk. Du stoler ikke på andre mere. Stoler du på dig selv? Når du siger, at folk har misbrugt dine følelser og dine sår er blevet revet op. Så snakker du til dit spejlbillede. Vi er ens. Forskellige er vores historier, muligvis. Men vi er ens. Indeni er vi ens. Vores lever, nyre, lunger og hjerte. De er ens. Lettere alkoholiseret lever, en nye, der arbejder på højtryk for at rense vores blod, inden det når til vores tilplastrede hjerte. Vi gør det, mens vores grå lunger, de ånder. Ånder for mig. Ånder for dig. Ånder for hinanden. I hinanden. På hinanden.
Men når du kigger på mig og jeg ser dit smil brede sig fra øre til øre. Ser jeg mit eget spejlbillede. Ser hvordan mit smil, breder sig fra øre til øre. Ser mine øjne stråler. Mine kinder rødmer og mit ansigt lever. Jeg får farve i kinderne. Min nyre sender blod. Ikke kun til mit forsømte hjerte. Mine hemmeligheder vokser - og jeg kan se dine hemmeligheder vokser. Det er sådan vi gør ved hinanden. Det er vores forbandelse. Jeg puster min på dig, og du, din på mig. Duften af sommer, blomster og biers summen. Varmen der fylder mig. Toner flyder ud over mine læber, i mens jeg nynner den melodi, der minder mig aller mest om dig. Hører dig nynne en sang om mig. Fletter mig ind i dig. Hvis jeg kunne ville jeg købe et hus på din skulder og aldrig forlade mit hjem. Men jeg lover dig, at jeg ville passe og pleje det, som aldrig før. Mit mest kostbare område. Det skulle være lige her. På din smukke skulder. Hvorfor regner det? Hvorfor blev der storm, i det øjeblik jeg flyttede ind og alt føltes så rigtigt? Er dit smil forsvundet og dine øjne løbet i vand? Gjorde det ondt, da jeg flyttede ind?
Din tvivl blev for stor. Din tillid braste. Jeg fandt en hest. Jeg sadlede den op for dig. Foran dig, i mens du så på. Så at jeg ikke satte fælder op. Jeg brugte et år på at sy et sikkerhedsnet til dig. Nat og dag arbejdede jeg med nål og tråd. Ståltråd. Du må ikke slå dig mere. Ikke i min varetægt. Jeg vil dig intet ondt. Nålen stak mine fingre til blods og tråden sled på mine åbne sår. Det gjorde ondt og jeg rensede sårene med mine salte tåre. Glemte at spise. Glemte at sove. Men den dag nettet var færdigt, satte jeg det op - forsikrede dig, at du ikke ville slå dig, hvis du skulle glide af.
Du gik hen til hesten. I snusede til hinanden. Du satte foden i stigbøjlen, let og elegant fik du slynget dig op. Den gjorde præcis hvad du ville. Som lovet. Alt sammen som lovet. Du bad mig vende mig om. Til synet af et utilredet æsel.
onsdag den 15. januar 2014
tirsdag den 4. september 2012
Den sorte box
Det er den sorte box.
De sidste sekunder, de sidste ord. De afspilles igen og igen efter man er styrtet.
Det eneste man har at holde fast i. De eneste svar, man har for at løse gåden. Livets gåde. Hvorfor går det galt, og hvad var det sidste, der blev sagt inden eksplosionen. De sidste sekunder og de sidste ord indtil alt forsvinder ud af hænderne på en. Man leder i skroget til boxen dukker op, og man spiller båndet igen og igen. Laver en rekonstruktion, ser det for sig i digitale billeder. Søger svar fra tidligere uheld, tidligere hjertestop.
Det er ikke sikkert svaret dukker op til at begynde med, men det er der. Og vi skal tage ved lære. Vi må ikke lade en eneste ulykke passere forbi uden at skrive bag øret, notere hvor fejlen lå. Var det mig? Var det dig? Gik kommunikationen galt? De store fejl er tydelige, det er klart. Men de små fejl kan tage år, flere styrt må til, for at gennemskue hvilken skrue, der skal skiftes. I dig eller i mig. Eller i skroget, det som holder os på plads, holder os flyvende. Mod nye skyer, horisonter, smil, gråd og år.
Forhåbentlig er vi sikre, det føles sådan - indtil klokken lyser rødt. Man er aldrig forberedt på det fatale styrt.
De sidste sekunder, de sidste ord. De afspilles igen og igen efter man er styrtet.
Det eneste man har at holde fast i. De eneste svar, man har for at løse gåden. Livets gåde. Hvorfor går det galt, og hvad var det sidste, der blev sagt inden eksplosionen. De sidste sekunder og de sidste ord indtil alt forsvinder ud af hænderne på en. Man leder i skroget til boxen dukker op, og man spiller båndet igen og igen. Laver en rekonstruktion, ser det for sig i digitale billeder. Søger svar fra tidligere uheld, tidligere hjertestop.
Det er ikke sikkert svaret dukker op til at begynde med, men det er der. Og vi skal tage ved lære. Vi må ikke lade en eneste ulykke passere forbi uden at skrive bag øret, notere hvor fejlen lå. Var det mig? Var det dig? Gik kommunikationen galt? De store fejl er tydelige, det er klart. Men de små fejl kan tage år, flere styrt må til, for at gennemskue hvilken skrue, der skal skiftes. I dig eller i mig. Eller i skroget, det som holder os på plads, holder os flyvende. Mod nye skyer, horisonter, smil, gråd og år.
Forhåbentlig er vi sikre, det føles sådan - indtil klokken lyser rødt. Man er aldrig forberedt på det fatale styrt.
Folk står klar, de vil gribe dig hvis det er muligt. De vil vende hver en sten for at finde den sidste brik til din knuste krop, dit knuste hjerte.
Glem aldrig hvad de gjorde og hvad de vil gøre.
Glem aldrig hvem de er!
mandag den 17. januar 2011
på livets landevej
Før kunne man rejse sig og følge efter folk til de forsvandt i horisonten. Uden at kigge sig tilbage, forsvandt de med baglygterne fra en lastbil. Alene gik turen tilbage, tilbage til gyngestolen på verandaen, midt i ingenting. Hvor folk kom i stimer - nogle gange én, andre gange flere - flere heste blev det kaldt.
Der kommer bare den dag, hvor det hele vender 180 grader, hvor jorden drejer den modsatte vej, hvor Pluto igen bliver en planet, hvor man tæller ned fra 10 og ender på en, en fødsel, der bliver til et barns vej ind i moderens skød og får hendes mave til at blive mindre og mindre for til sidst at komme ud som en sædklat, der burde være endt på et lagen. Det er den dag man har rejst sig for sidste gang, den dag man indser at den ensomme tur bliver for lang, for hård, for uoverskuelig. Ingen reaktioner fra de folk du smider dine salte tåre efter, giver dine sidste hårdt tjente penge - for at dække dit enorme misbrug af lim, til dit faldefærdige hjerte, du engang gav væk, en jul, fandt et nyt i en genbrug og blev bildt ind at det stadig var intakt - de folk lyver imens de fryder sig over at se endnu en ensom sidde med et fuldstændig gennemtæsket hjerte, alene i en gyngestol, se længslen og desperationen vokse i øjnene, imens håbet visner. En skønne dag... Men nej, ingen dag føles skøn mere. Det er det samme, rådne lorte liv, uden tegn på ændring. Kun hvis frygten og ensomheden tager et skridt frem og to tilbage, kan dagen betragtes som nogenlunde mindeværdig.
Hvad er grunden? Er motivet hævn? Er det fordi jeg dyrker en hobby hvor jeg ikke samler på frimærker? Er det fordi Jeg aldrig har haft respekt for Abraham, Muhammed og Jesus? Er det fordi jeg tør sige at karma er en bitch? Eller er det fordi jeg vælger forkert? Fordi jeg tager "onsdag"s underbukser på en fredag og går i søndagsskole en tirsdag? Fordi jeg kan tænke at jeg elsker mit liv og skåle med en gin og tonic? - ingen ved det.
Måske en skønne dag, vil vores hjerne være udviklet nok og jeg vil kunne besvare spørgsmålene. Måske når mit hjerte slår de sidste slag og ikke kan banke mere, for alt det arvæv, der har samlet sig i det, måske den skønne skønne dag kommer, måske ikke. Tiden vil vise og måske folk gør det samme, reder en fra det hele, men næste vinter bliver det en anden.
Der kommer bare den dag, hvor det hele vender 180 grader, hvor jorden drejer den modsatte vej, hvor Pluto igen bliver en planet, hvor man tæller ned fra 10 og ender på en, en fødsel, der bliver til et barns vej ind i moderens skød og får hendes mave til at blive mindre og mindre for til sidst at komme ud som en sædklat, der burde være endt på et lagen. Det er den dag man har rejst sig for sidste gang, den dag man indser at den ensomme tur bliver for lang, for hård, for uoverskuelig. Ingen reaktioner fra de folk du smider dine salte tåre efter, giver dine sidste hårdt tjente penge - for at dække dit enorme misbrug af lim, til dit faldefærdige hjerte, du engang gav væk, en jul, fandt et nyt i en genbrug og blev bildt ind at det stadig var intakt - de folk lyver imens de fryder sig over at se endnu en ensom sidde med et fuldstændig gennemtæsket hjerte, alene i en gyngestol, se længslen og desperationen vokse i øjnene, imens håbet visner. En skønne dag... Men nej, ingen dag føles skøn mere. Det er det samme, rådne lorte liv, uden tegn på ændring. Kun hvis frygten og ensomheden tager et skridt frem og to tilbage, kan dagen betragtes som nogenlunde mindeværdig.
Hvad er grunden? Er motivet hævn? Er det fordi jeg dyrker en hobby hvor jeg ikke samler på frimærker? Er det fordi Jeg aldrig har haft respekt for Abraham, Muhammed og Jesus? Er det fordi jeg tør sige at karma er en bitch? Eller er det fordi jeg vælger forkert? Fordi jeg tager "onsdag"s underbukser på en fredag og går i søndagsskole en tirsdag? Fordi jeg kan tænke at jeg elsker mit liv og skåle med en gin og tonic? - ingen ved det.
Måske en skønne dag, vil vores hjerne være udviklet nok og jeg vil kunne besvare spørgsmålene. Måske når mit hjerte slår de sidste slag og ikke kan banke mere, for alt det arvæv, der har samlet sig i det, måske den skønne skønne dag kommer, måske ikke. Tiden vil vise og måske folk gør det samme, reder en fra det hele, men næste vinter bliver det en anden.
torsdag den 16. september 2010
112
Ring efter ambulancen, for nu er du her igen. Apopleksi. Kom så hurtigt, ramte så rigtigt, for mig så forkert. Det er ikke til at styre og hvorfor du rammer er ikke til at besvare. Men du gjorde det. Symptomerne er ikke til at tage fejl af: Lammelse, talebesvær, forståelsesproblemer. Du lammer mig, du stopper mig, du får mig til at gøre underlige ting. Åreforkalkninger starter oftest
i 20års alderen, men mit begyndte et år før.
At din venstre arm dunkede af smerte fandt jeg hurtigt ud af. Du faldt fra, besvimede mentalt. Da indså du – da indså jeg, at der var tale om akut myokardieinfarkt. Jeg gjorde hvad jeg kunne, jeg gav dig sågar nitroglycerin, men lige lidt hjalp det, dit bryst krampede videre.
Jeg har lyst til at synge kvalmende, ynkelige kærlighedssange, jeg har lyst til at smide alt over bord og løbe jorden rundt, jeg har lyst til at danse mig til månen, hvis bare det kunne få din opmærksomhed i min retning igen. Gjorde jeg det forkert? Var mit forsøg på førstehjælp en fejl? Jeg gjorde det jo egentlig kun for at hjælpe og ikke fordi jeg forventede at du ville smide alt du havde i hænderne, for at hjælpe mig, selvom det måske er hvad jeg har brug for, hjælp - og fra dig. Verbal hjælp. Amor må have været fuld da han skød sin pil efter os, for det var kun mig han ramte - igen, pathetic. Elsker, elsker ikke, elsker sent, elsker aldrig.
i 20års alderen, men mit begyndte et år før.
At din venstre arm dunkede af smerte fandt jeg hurtigt ud af. Du faldt fra, besvimede mentalt. Da indså du – da indså jeg, at der var tale om akut myokardieinfarkt. Jeg gjorde hvad jeg kunne, jeg gav dig sågar nitroglycerin, men lige lidt hjalp det, dit bryst krampede videre.
Jeg har lyst til at synge kvalmende, ynkelige kærlighedssange, jeg har lyst til at smide alt over bord og løbe jorden rundt, jeg har lyst til at danse mig til månen, hvis bare det kunne få din opmærksomhed i min retning igen. Gjorde jeg det forkert? Var mit forsøg på førstehjælp en fejl? Jeg gjorde det jo egentlig kun for at hjælpe og ikke fordi jeg forventede at du ville smide alt du havde i hænderne, for at hjælpe mig, selvom det måske er hvad jeg har brug for, hjælp - og fra dig. Verbal hjælp. Amor må have været fuld da han skød sin pil efter os, for det var kun mig han ramte - igen, pathetic. Elsker, elsker ikke, elsker sent, elsker aldrig.
mandag den 1. februar 2010
Forbudte tanker, forbudte steder.
Det er som negle der borer sig under min hud, revner mine blodåre og lader blodet fosse. Der er ingen blod. Det dunker, det er kun dig der gør det, os. I morgen måske en ny. Du kan få det til at starte ved et enkelt blik. Berører mig med en fjer på forbudte steder. Hvis det var forbudt, skulle du fængsles. I min radiator, hvor kun jeg havde nøglerne. Slugt og gemt i min mavesæk. Du kommer aldrig fri. Riv mig til jeg bløder og skriger. Jeg ved du kan og jeg fortryder det ikke. Vores rytmer skal få dagen til at forsvinde i natten, som skal forsvinde i intet. Sitren og fødder der vrider sig, vrid med mig, varieret.
Giv mig en ilt maske, for min dioxygen forsvinder ud i en ligegyldig CO2 tåge. Min lungeventilation må være på 2 liter luft og den vokser. Ligesom dig og dine forbudte steder. Nu er det ligemeget hvad der kommer i fjernsynetog hvem der har ringet for 6. gang i træk. Det er en tango for to og den må aldrig stoppe.
Gåsehud efterfulgt af krampe. Jeg mærker hvordan mine negle presser på din dryppende hud. Som barberblade går de direkte gennem din hud, og den våde overflade blev nu til en blanding
af blod og væske. Fyld mig, fyld mig ud og lad mig føle det er det eneste du vil. Pin mig verbalt. Hvor længe, hvornår og hvor har endnu ikke stejfet mig.
Det eneste jeg ved er at vi er her. Med forbudte tanker, på forbudte steder.
Giv mig en ilt maske, for min dioxygen forsvinder ud i en ligegyldig CO2 tåge. Min lungeventilation må være på 2 liter luft og den vokser. Ligesom dig og dine forbudte steder. Nu er det ligemeget hvad der kommer i fjernsynetog hvem der har ringet for 6. gang i træk. Det er en tango for to og den må aldrig stoppe.
Gåsehud efterfulgt af krampe. Jeg mærker hvordan mine negle presser på din dryppende hud. Som barberblade går de direkte gennem din hud, og den våde overflade blev nu til en blanding
af blod og væske. Fyld mig, fyld mig ud og lad mig føle det er det eneste du vil. Pin mig verbalt. Hvor længe, hvornår og hvor har endnu ikke stejfet mig.
Det eneste jeg ved er at vi er her. Med forbudte tanker, på forbudte steder.
mandag den 23. november 2009
junkfingers
i was was cuddling with the cat - then my fingers started to smell like pussy
i was peeling a grapefruit - then my fingers smelled like pussy
i was doing the dishes - pussy smell was on my fingers
i was talking on the phone with a friend - only smell on my fingers was pussy
i was putting up Ikea shelves - and my fingers smelled like pussy
i was cleaning my room - with smelly pussy fingers
i was smoking fags - but my fingers smelled like pussy
i dont know why..
i was writing a poem about my issues with my Anna - and they still smell like pussy
_________
The next day
i was was cuddling with the pussy - then my fingers started to smell like cat
i was peeling a pussy - then my fingers smelled like grapefruit
i was doing the pussy - dishes smell was on my fingers
i was talking on the phone with a pussy- only smell on my fingers was friend
i was putting up pussy - and my fingers smelled like Ikea shelves
i was cleaning my pussy - with smelly room fingers
i was smoking pussy - but my fingers smelled like fags
i dont know why..
i was writing a poem about my issues with my pussy - and they still smell like Anna
i was peeling a grapefruit - then my fingers smelled like pussy
i was doing the dishes - pussy smell was on my fingers
i was talking on the phone with a friend - only smell on my fingers was pussy
i was putting up Ikea shelves - and my fingers smelled like pussy
i was cleaning my room - with smelly pussy fingers
i was smoking fags - but my fingers smelled like pussy
i dont know why..
i was writing a poem about my issues with my Anna - and they still smell like pussy
_________
The next day
i was was cuddling with the pussy - then my fingers started to smell like cat
i was peeling a pussy - then my fingers smelled like grapefruit
i was doing the pussy - dishes smell was on my fingers
i was talking on the phone with a pussy- only smell on my fingers was friend
i was putting up pussy - and my fingers smelled like Ikea shelves
i was cleaning my pussy - with smelly room fingers
i was smoking pussy - but my fingers smelled like fags
i dont know why..
i was writing a poem about my issues with my pussy - and they still smell like Anna
onsdag den 4. november 2009
jeg bobler og flyver. giver fingeren til mit dankort er spærret den 4.
sætter af i hop og laver en pirouette videre, tager dig i hånden og hiver dig ind til mig. kigger i dine øjne og vinden tager mig med videre hvor jeg lader mig rive med, ud over taget på en høj bygning og bliver så til stjernestøv på himlen.
sætter af i hop og laver en pirouette videre, tager dig i hånden og hiver dig ind til mig. kigger i dine øjne og vinden tager mig med videre hvor jeg lader mig rive med, ud over taget på en høj bygning og bliver så til stjernestøv på himlen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
