torsdag den 12. marts 2009

..

Dit ansigt er printet bag min pande. Jeg er angst. Du har røvet dele af min frihed. Men var det ikke det du ville? Var din plan i virkeligheden ikke, at få mig ude af den? Ville du mig egentlig noget godt? Dine hensigter var jo tydelige. Din forpulede idiot. Hvor er mennesket bag din kyniske facade - der er intet menneske bag dig. Du er syg!
Den by jeg kaldte min by, tog du fra mig. Nu er det din by. Jeg har ikke noget at gøre der mere. Jeg er bange for at færdes på gaden. Jeg kigger konstant efter dig. Hvis du er der vil jeg væk. Jeg vil aldrig se dit ansigt mere! Du skal forsvinde fra jordens overflade. Langt væk. Længere. Jeg hader dig. Jeg direkte hader dig. Så længe du lever, vil jeg leve i rædsel. Jeg forstår ikke hvordan du kan leve med dig selv. Hvordan du kunne gøre det mod et andet menneske. Jeg ville dig kun godt. Jeg prøvede at snakke med dig om dine problemer. Det eneste du fortalte mig var at du ville dræbe mig, og alle jeg kendte. Ikke ligefrem måden at vise forelskelse på. For det var du vel, du var forelsket i mig. Måske nærmere besat af mig. Fuck dig! Fuck dig! Kan du forstå det? Mit had til dig er så enormt, din lille forbande...
Jeg har lyst til at vise dig hvor meget du har ødelagt mig inden i, men jeg håber at du er klar over hvad du har gjort. At du ved det var forkert, og at du har svært ved at leve med tanken om det du gjorde mod mig. Lad din (manglede) samvittighed æde dig op indefra. Langsomt. Smertefuldt og brutalt. Lad din samvittighed vise hvilke fatale ødelæggelser du har gjort mig. Jeg er rasende. Rasende over du tog min by fra mig. Det sted hvor jeg følte mig så tryg og sikker - og glad! Jeg var villig til at dele med dig, ikke mere. Aldrig!
Du tog min fremtid fra mig. Mine drømme og ønsker ligger i ruiner, men jeg har fundet en flugt vej, og den er langt væk fra dig. Men Danmark er lille, og det er stadig for tæt på. Dine opkald, dine trusler og dine forfølgelser var det mindste, men at blande min familie ind i det var dråben. Kan du forstå det? Jeg var så bange. Bange for hvad du ville gøre mig... og dem.
Du er langt ude. Langt ude siger jeg dig.
Jeg håber dig intet godt. Tænk at jeg overhovedet brugte tid af mit liv på at skrive om dig, for du fortjener det ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar