tirsdag den 17. marts 2009

fingerbabies

Det er helt forkert. Systemet. Jeg forstår ikke hvordan et land kan have en holdning til nogle mennesker, som kun gør det rigtige for dem selv. Hvordan kan de tillade sig at fratage mennesker, det mest naturlige i hele verden - kærligheden for et andet menneske. Fordi det menneske har samme køn som én selv, eller fordi det andet menneske ikke føler sig tilpads som Frederikke, men som Frederik.
Der bliver prædiket om menneskerettigheder på den ene og anden måde. Men når det kommer til noget så simpelt som retten til at elske en person af samme køn, bliver det hele så forkert. Giv mig en grund til at det er forbudt. Giv mig et argument for hvorfor Laura og Maja ikke må få lov til at adoptere et barn, mens Karsten og Lone kommer højerer op på ventelisten. Det er navne. Det er køn. Hvorfor må Laura og Maja ikke blive gift i kirken, når Karsten og Lone, der ikke tror på Gud eller kristendommens andre forskruede fantasi væsner, er mere end velkommende i kirken. Hvor kommer det fra, at to af samme køn, som finder sammen, ikke er raske i hovedet og ikke kan forsørge et barn ordenligt? Det er fanatisk, altså.
Det er meget muligt, at det er lovligt fra regeringens side i Danmark at Laura og Maja går ned ad gaden med flettede fingre. Men det ændre ikke på at der bliver sendt blikke og tænkt tanker, mere end hvis Karsten og Lone gjorde det.

Men så er det jo godt at i dag, den 17 Marts 2009, blev det vedtaget at homoseksuelle må adoptere. Jeg ved ikke om jeg skal takke, eller tage det som en selvfølge. Jeg vælger det sidste, for egentlig har jeg intet at takke vores regering for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar