nydelsen ved at komme tættere på døden

Jeg sidder og stirrer ind i en skærm, og min hånd bevæger sig automatisk, uden at tænke videre over det, over mod dig. Du ved, at det jeg skal til nu, er farligt. Jeg tager fat om din glatte og skrøbelige overflade, et lidt for hårdt klem på dig, kan betyde ødelæggelse. Jeg stikker mine fingre ned i dig, for at få dine kostbare og vanedannende skatte op, jeg finder en, den sidste. Din sidste værdifulde skat, jeg sætter den mellem mine læber, og kvaser dig, mens lyden af folie vibrer op fra min knyttede næve.
Jeg tager vores mellemled, den ting der holder os begge kørende, barnet uden sin mor, er som dig og mig uden flammen, den kommer nærmerer, med en rystende hånd laver jeg bevægelsen, den som gør at min krop kan slappe af. Jeg suger til, og lukker kort mine øjne i nydelsens øjeblik. Når jeg åbner mine øjne og tager dig mellem mine fingre, der hvor du sidder bedst - mellem pege- og langefingeren, puster jeg nydelsen ud af mine lunger, ud i rummet hvor den efter ert split sekundt forsvinder. Endnu et sug fra dig, du forstår at få mig ned når jeg har brug for det, du får mig til at slappe af når jeg mangler det, du får mig til at snakke - blive social, du er der når jeg griner, du er der når jeg er fuld, du er altid klar på at gøre mine tømmermænd dét slemmere - dét bedre. Du er der altid, hvis jeg husker det, du er der altid, klar til at hjælpe, men det er mig der skal sørge for det, huske det.
Det er dig der gør mig rasende når jeg er broke, det er dig der giver mig hedeture når du er væk, det er dig der gør mig rastløs når du er færdig, det er dig der efterlader mig, når du slukker. Det er dig, der får folk til at kigge ondt, det er dig der får folk til at be mig om at gå, det er dig der får rasende mødre til at råbe. Det er dig der gør mig bange når folk siger jeg burde stoppe, det er dig der gør mig parnoid når jeg ikke kan få luft, det er dig der gør mit smil gulere, det er dig der får min krop til at sitre, det er dig der får min til at lugte, du gør mine negle gule, det er dig der vælger hvilken bar jeg vil på - den hvor du må være inde, eller der hvor jeg skal fryse for dig. Det er dig der snævre min hverdag, det er dig der gør mig syg, det er dig der der er yderst skadelig for mig og mine omgivelser, det er dig man skal have hjælp til at holde op med ved at ringe; 80313131.
Du får mig tættere på døden, det er dig der slukker mine sekunder som jeg slukker dig nu, til lyden af glød mod porcelæn, det er dig der ligger der nede, sammen med dine artsfælder, krøllet og nu ligegyldig, klar til at smide ud. Tak for de 7 minutter, som du gav mig, og tog fra mig igen.
Jeg nyder det. Forbandethed!